A-kuldet

Astrid nedkom med 8 hvalpe. Her nedenfor er et vejeskema og dagbog for kuldet.



A-kuldet


Den 14.11.2014 kom A-kuldet til verden,det er efter Astrid x Jægerhuset's Paw Den Anden.



Kuldet er opdrættet efter Dansk Gravhunde Klubs og Dansk Kennel Klubs avlsanbefalinger, samt Dansk Kennel Klubs etiske anbefalinger.

Jeg har fulgt Dansk kennel Klubs opdrætteruddannelse og har optaget kennelmærket: Kennel Nordskoven.

Køn

Navn

Fødsel vægt

Vægt 1 uge

Vægtstigning % 1 uge

Vægt 2 uger

Vægtstigning % 2 uge

Vægt 3 uger

Vægt 4 uger

Vægt 5 uger

Vægt 6 uger

Vægt 7 uger

Han

Attityd d. anden

255g

409g

75

614g

117

836g

990g

1.408g

1.960g

2.477g

Tæve

Anemone

186g

243g

47

358g

96

550g

700g

974g

1.384g

1.910g

Han

Adelsort

250g

414g

79

666g

125

890g

1.065g

1.404g

2.065g

2.739g

Han

Agger

130g

344g

124

521g

150

708g

883g

1.314g

1.775g

2.179g

Han

Arvid

150g

317g

105

498g

140

687g

859g

1.183g

1.624g

2.066g

Tæve

Angelik

194g

307g

74

440g

112

579g

693g

1.080g

1.473g

2.047g

Han

Agori

203g

382g

94

564g

128

757g

923g

1.332g

1.795g

2.344g

Tæve

Akeleje

249g

375g

67

515g

103

659g

824g

1.216g

1.631g

2.050g

14.11. Hvalpene 0 dage gamle.

Efter 24 timers opblokning fik Astrid endelig presseveer og fødte den første hvalp kl.12.20. Herefter gik det stærkt. De første 7 hvalpe blev født med ca. 15 minutters interval. Efter de 7 første hvalpe var kommet til verden livede Astrid op, begyndte at drikke, spise og have mere overskud til hvalpene. Vi undersøgte hende og vurderede at  hun var færdig. Hvalpene blev registreret, undersøgt og flyttet fra fødesengen til den rene tørre hvalpekasse.

1½ time efter at hvalp nr. 7, Agori var født overraskede Astrid os ved at føde Akeleje i hvalpekassen.

Nu er der gået  5 timer siden  den sidste hvalp. Astrid har udover de fire moderkager hun spiste under fødslerne fået en portion havresuppe, med sukker og lidt hundemad. Sikkert rigtig tiltræng efter at have fastet de sidste par dage op til fødslerne. Nu mangler hun bare at få  en velfortjent hvil ovenpå en urolig nat og  dagens bedrift i fødesengen. Hvalpene kræver dog mors opmærksomhed, så hun må nok berede sig på mindre hvile den kommende tid.

Hvalpene er oplistet i den rækkefølge de er født - Attityd d. Anden er førstfødte, så kom Anemone ect.

Vægtstigning %, vil sige stigning i % fra fødselsvægt.



18.11. Hvalpene 4 dage gamle.

Selvom hvalpene stadig er  blinde, døve og sover det meste af tiden, så har livet i hvalpekassen alligevel stor underholdningsværdi. Børnene og jeg tilbringer næsten al vores fritid  siddende på hug og følger med  i livet i kassen.

Selvom hvalpene kun er 4 dage og  de slet ikke har dækhår endnu, så kan vi alligevel godt konstatere at  de 3 tæver bliver røde. Mht. hannerne, så  er der 2 der er meget mørke og da der er mulighed  for black and tan i denne avlskombination, så har jeg haft de 2 i ekstra øjesyn i dag, for  at se om jeg kunne  be- eller afkræfte dette. Nedenfor er der et billede af  Agori til venstre og Adelsort til højre.

Agori viser sig ved nærmere øjesyn at være en meget mørkerød, som det måske kan anes  på billedet. Han har dog de karakteristiske tan-pletter ved øjenene. Det bliver spændene at se hvad det skal ende med.

Adelsort har hele tiden været helt sort, men i dag kan man begynde at ane øjenpletterne, så mon ikke vi har en black and tan der?

21.11. Hvalpene 7 dage gamle.

Så er hvalpenes første leveuge gået. En uge der anses for at være kritisk i et stort kuld, med en lavere fødselsvægt. Her er det dog gået godt. Mor Astrid plejer de små efter alle kunstens regler og er meget vagtsom omkring dem. Således fik katten ikke engang lov at komme ind i huset de første par dage. De sidste par dage har katten fået lov at komme ind, men den får stadig ikke lov at komme i stuen, hvor hvalpekassen står.


Udover at registrere på hvalpene visuelt er de blevet vejet dagligt for at se om fødeoptagelsen fungerer, som den skal. Alle på nær en, Anemone, har de taget på hver dag. Anemone, tabte sig lidt de første to dage, siden da har hun taget på, dog har den daglige vægtstigning kun været ca. halvt så stor, som hos hendes søskende. Jeg har fra starten af besluttet, at jeg ikke vil til at lege Vorherre i hvalpekassen. Jeg tilbyder hvalpene en varm og tør kasse og en velnæret mor, jeg vil ikke til at holde nogen svagelige pus i live, når det der skal komme ud i den anden ende skal være sunde robuste hvalpe. Derfor har det været glædeligt, og også lige lovligt spændene at følge Anemone i ugens løb. Uvist af hvilke grund, fik hun en skidt start, men hun er kommet langsomt igen. Og selv om der er trængsel i mælkebaren og et par af hendes søskende er næsten dobbelt så store, så skal Anemone nok sørge for at komme til. I forhold til de andre er hun meget mobil – en rigtig fighter.

Anemone, 7 dage gammel

23.11. Hvalpene 9 dage gamle.

Så er registreringsformularen indsendt til DKK. dermed har hvalpene også fået deres kennelnavne. Tæverne har fået navne efter tre af nordskovens smukke blomster.

Kennelnavn


Bemærkning


Nordskovens Attityd den anden

Opkaldt efter morfar, Y-Stammens Attityd.

Nordskovens Anemone

Opkaldt efter blomsten anemone - Anemone nemorosa

Nordskovens Adelsort

Kuldets sorte hvalp har fået denne karakteristika med i navnet; med et adel foranstillet, for at give det lidt svung.

Nordskovens Agger

Opkaldt efter Asger Dam, som går under kælenavnet Agger eller Aggermann.

Nordskovens Arvid

Opkaldt efter Arvid  Bjertrup. Garvet gravhundemand, med mange års erfaring. Opdrætter korthårede standard og er aktiv i DGK-Midtjyllandsudv.

Nordskovens Angelik

Opkaldt efter blomsten Angelik -  Angelica sylvatica.

Nordskovend Agori

Agori er det græske ord for Dreng, hvis man skriver med romerske bogstaver. Det havde vi også engang et æsel der hed.

Nordskovens Akeleje

Opkaldt efter blomsten Akeleje - Aquilegia vulgaris.

28.11. Hvalpene 14 dage gamle.

I dag bliver hvalpene 2 uger. Alle har godt og vel fordoblet deres fødselsvægt, som de bør i løbet af de første 2 uger; pånær Anemone som mangler  14g for at have  fordoblet sin fødselsvægt.  Vi er dog ikke bekymrede. De sidste par dage er hendes vægt steget 20g/dag, så i morgen burde hun have fordoblet sin fødselsvægt. Som det fremgår af vejeskemaet, så er det hannerne der tager mest på i vægt.

Der er ved at blive trangt i hvalpekassen. Astrid opholder sig da også mindre og mindre tid der. selv når hun sover ligger hun ofte udenfor kassen. Hvalpene mangler dog ikke noget. De sover stadig det meste af tiden og lige så snart de giver lyd, så er mor der med mad, soignering og hyggelige smaskelyde.

I ugens løb er de små begyndt at kigge ud på verden, gennem små øjensprækker. Øjenene gør dem bestemt ikke mindre bedårende.

Et forsøg på at fotografere A-kuldet på deres 9 dag. Ikke let! Man kan nemlig godt komme omkring, selvom man ikke kan gå endnu. Set fra venstre mod højre: Attityd den anden, Anemone, Adelsort, Agger, Arvid, Angelik, Agori og Akeleje.

30.11. Hvalpene 16 dage gamle.

Stille søndag i Sejs - God tid til at nyde hvalpene :-)

Herunder er et diasshow fra 10 minutter af deres liv i hvalpekassen, 16 dage gamle.

Attityd, Angelik og Arvid kigger sig omkring.

05.12. Hvalpene 21 dage gamle.

I ugen der er gået har de små brugt deres nye sanser flittigt. De sidder  ofte og iagtager livet i stuen fra åbningen til hvalpekassen. Ørene bliver også brugt. Når de hører høje eller nye lyde så kvitterer de med små bjæf eller ulvehyl.

Denne uge, som er deres tredje leveuge, blev også ugen hvor  hvalpene for første gang forserede åbningen til hvalpekassen og gik på opdagelse  i stuen. Som det fremgår af videoen nedenfor, som jeg nåede at skyde med mobitelefonen, så kan man  både stikke af og vende hjem til flokken i kassen igen.

I dag har hvalpene  fået deres første ormekur og første måltid  rigtig hundemad - det kunne de godt lide.

I løbet af de næste par dage, vil jeg skyde en video af hver enkelt hvalp, så interesserede kan  få et bedre indtryk af hver enkelt.

08.12. Hvalpene  24 dage gamle.

De sidste par dage har der været rigtig mange gæster og se hvalpene. Både Astrid og de små har taget det i stiv arm.

Herunder et forsøg på at introducere hvalpene enkeltvis, på video. Vi skyder lidt flere videoer hen ad vejen.

12.12. Hvalpene 28 dage gamle.

Så er hvalpenes 4 uge gået. Ugen hvor de fik tænder. Tænderne begyndte at kigge frem da de var 24 dage. På dias nedenfor viser Agger modvilligt bisserne frem, 28 dage gammel.

Hvalpene er også blevet vejet og som det fremgår af vejeskemaet, så  er drengene  stadig de tunge - Attityd har endda rundet 1 kg. Hvad tæverne ikke formår i vægt formår de til gengæld i bevægelighed og motorik. På disse punkter er de mere udviklede end hannerne.

Den lille Anemone er ikke så lille mere. Angelik har overtaget padsen som kuldets mindste. Det kan måske skyldes at Angelik er  en lille krudtugle, der bruger meget energi på at suse rundt i huset.

I ugens løb er appetiten og spisefærdighederne vokset, så fra og med i morgen vil der være dobbelt ration.


19.12. Hvalpene 35 dage gamle.

I dag fylder hvalpene 5 uger. Det er ved at være en aktiv flok. De sover mindre og bruger meget krudt på at undersøge alt i huset og tumle rundt med hinanden. Tænderne bliver brugt flittigt, både når de leger sammen og på husets indbo. Kuldet har blandt andet af den grund fået navnet Bissebanden.


De mangler bestemt ikke menneskelig prægning. Der kommer mange gæster for at se til dem, både voksne og børn.


Allerede inden hvalpene var født har det været meningen, at jeg ville beholde en rød tævehvalp, hvis der var en. Nu er der hele 3 dejlige røde piger at vælge imellem, så jeg beholder nok en af dem, selvom jeg også er fristet til at vælge at beholde en han i stedet. Den førstefødte – kuldets ”tykke dreng”, Attityd den anden bejler kraftigt til stillingen som kommende hanhund i Kennel Nordskovens kobbel. Han har et særligt øje til mig – straks han hører eller ser mig, kommer han stavrende på sine små tykke ben, med overstadigt logrende hale. Hvis jeg smider mig på gulvet kommer hele Bissebanden og overmander mig, men Attityd skal nok sørge for at få den bedste plads, lige midt i ansigtet på mig.

Suk! Ja, men hvis jeg holder mig til planen, så beholder jeg en tævehvalp og de to andre tæver er også reserveret. Det betyder at fem hanhvalpe søger nye hjem fra uge 3 næste år. Herunder billeder af de fem, 34 dage gamle. Selvom man skal være forsigtig med at sige for meget om deres personlighed endnu, har jeg alligevel valgt at antyde lidt om hver enkelt hvalps personlighed i billedteksten.

Er du interesseret i at høre mere om en af de dejlige hanhvalpe, eller i at komme og se dem, så kontakt mig endelig. Jeg sender også gerne en lille video af en, eller flere af dem.

Sidste lørdag, da de var 29 dage gamle var de med ude at køre bil for første gang. Det var også deres første tur udendørs. Turen på ca. 20 km gik gennem Linå Vesterskov – det er en værre rutchebanetur. Bissebanden protesterede på udturen, men på hjemturen sov de trygt. Bilturen gik til fotografen, hvor hvalpene blev foreviget sammen med resten af Kennel Nordskoven, på årets julekort. Resultatet kan ses nedenfor. Og så vil jeg da lige benytte lejligheden til at ønske alle jer der følger med i hvalpenes dagbog, rigtig glædelig Jul og et godt 2015.

29.12. Hvalpene 44 dage gamle.

Siden sidste opdatering er hvalpene begyndt at komme ud i haven. Til at starte med kom de ud en gang dagligt. Gradvist er det blevet flere og flere gange og længere og længere tid. De første dage foregik det i regn og blæst, men de sidste 5 dage har vejret budt på det smukkeste frostklare vejr. I dag skød vi lidt billeder af hvalpene i vinterlandskabet, hvor de blandt andet opdagede at man nu kan gå på de tilfrosne havedamme.

En af de reserverede tævehvalpe er desværre blevet afbestilt, så der er også en lille pige der søger et nyt hjem fra og med hvalpenes 8 ugers fødselsdag, d.  8 januar - Interesseret?, så ring eller skriv for nærmere info. Herunder er en lille video med de 3 tæver fra kuldet, den er fra dag 41.

31.12. Hvalpene 46 dage gamle.

Nytårsaftens dag. Hundene fejrer dagen med en bytur i Silkeborg, en tur i Maxi Zoo og en tur i hundeskoven.  På torvet i Silkeborg blev bissebanden hurtigt et tilløbsstykke der fik gadegøjlere og torvehandlende til at sende misundelige blikke.  Det var svært at finde tid til at tage nogen billeder, men et enkelt blev det da til. I det lokale dyresupermarked - Maxi Zoo spadserede hvalpene rundt og kiggede/snusede til varene, mens vi tobenede  fandt mad og guf til en festlig nytårsaften.

I hundeskoven mødte hvalpene for første gang andre hunde. Som det ses på billederne var der både nogen der lignede  mor og nogen der ikke gjorde.  Alle skovens hunde tog godt imod bissebanden.

Nytårsaften blev der serveret barf og kærnemælk til dessert. resten af aftenen var hvalpene meget trætte. De lå hele aftenen  foran brændeovnen og nød de nyindkøbte tyggeben og fyrværkeriet udenfor - Som forventet var hvalpene helt upåvirkede af fyrværkeriet.

Alle tævehvalpe er reserveret.

05.01. Hvalpene  51 dage gamle.

Alle 51 dage med hvalpene har  været  lærerige og sjove, men dagen i dag har været særlig lærerig og sjov; det tror jeg også hvalpene syntes. Vi tog en tur op for at kigge på træningsgraven i Hårup. Hvalpene var stille i bilen på vej derop, men græd hjerteskærende på vejen hjem - de havde haft en fantastisk legestue i gravanlægget, hvor de susede rundt i kassematterne. Mor Astrid  glemte alt om  at passe og pleje. Hun var pjattet som en stor hvalp og legede tagfat  i de underjordiske labyrinter med sine hvalpe. Det var en fantastisk oplevelse. Det eneste der ærger mig er at jeg ikke videofilmede løjerne. Jeg fik dog knipset lidt billeder - se diasshow nedenfor. Nu begynder de første hvalpe lige straks at flytte hjemmefra, men bortset fra det så vil resten af flokken i hvert tilfæde besøge kunstgravene igen.

Jeg har altid været facineret af brugshunde. Gravhundens evne til at jage under jorden facinerer mig i særlig grad - hvor var det dejligt at se det seneste skud på gravhundestammen tage traditionen op og de var så vilde med det at de glemte alt om en trist vandkold vinterdag.

06.01. Hvalpene 52 dage gamle.

Da Anemone rejser hjemmefra lige straks, på sin 8 ugers dag d. 08.01, så har vi været hos dyrlægen i dag. Hvalpene er blevet chippet, vaccineret og har fået foretaget sundhedundersøgelse. Det var en lang seance. Alle hvalpe blev "gået igennem med tættekam" og resultatet er at alle er sunde og raske.

Som nævnt tidligere i dagbogen, har jeg overvejet at beholde en hvalp fra kuldet. Det har ikke været en let beslutning, da de 3 tævehvalpe er meget ens, både personlighed- og eksteriørmæssigt. Sundhedsundersøgelsen viste heller ingen forskelle - "de bestod alle med glans". Vi er endt med at vælge Akeleje. Hun er den der gør mindst væsen af sig af tæverne, stille, rolig og velfornøjet med sine søskende. Anemone er den lille vævre, der suser rundt i huset og elsker når der er gang i gaden. Angelik, med det smukke feminine ansigt holder meget af menneskelig kontakt og skal nok sige til hvis hun mangler opmærksomhed. Vi har fundet gode familiematch til de to piger der flytter hjemmefra.

08.01. Hvalpene 54 dage.

Hvalpene skulle gerne ende som skudfaste hunde , der ikke skal ligges i narkose nytårsaften, eller går i koma første gang de hører en bil dytte. Og lyden af skud skulle gerne forbindes med noget fedt. Derfor har vi de sidste 2 dage været en tur i "det vilde vesten" for at præge hundene til skud.

Se engang videoen nedenfor med gunslinger Asger.

17.01. Hvalpene  63 dage gamle.

Siden sidst har det været et trist mørkt vintervejr - ikke just et vejr der tilskynder til at tage hvalpene med udenfor til diverse prægnings-aktiviteter. vi har dog været afsted  på en lille daglig tur. Hvalpene har til gengæld taget haven i besiddelse og elsker at tumle rundt derude i alt slags vejr, selv om natten skal de lige ud og tage en runde rundt om huset, som deres mor.

Indenfor er der ingen sur vinterstemning. Der er nærmest forårskåd stemning - Hvalpene er begyndt at rejse hjemmefra, fra de fyldte 8 uger og efterhånden som der er blevet færre har mor Astrid fået mere og mere overskud. Hun er nærmest ligeså fjollet som hvalpene og den formindskede flok løber rundt i huset, efter mor, eller med mor i hælene. Det er en fornøjelse at overvære og at opleve hvordan legen også har et formål - mor har overtaget meget af prægningen. Hun lærer hvalpene  at jage, at være vagtsom m.m, samt selvfølglig hvordan man driller katten.

P.t. er der 3 hvalpe igen. Arvid, Agori og så selvfølgelig Akeleje, som vi beholder.

Nedenfor et lille diasshow fra dagens lektion i at grave prydhaven op....

26.01. Hvalpene72 dage gamle.

I dag blev Agori henet af sin nye familie. Dermed har alle hvalpe fundet nye hjem.

Alle sammen har fundet gode blivende hjem. Familierne har enten ladet mig vælge en hvalp til dem, eller har selv gjort meget ud af at vælge netop den af hvalpene de ville have -  Vi synes at hver enkelt familie har fået netop den hvalp der passede til dem.

Vi glæder os over de 8-10 uger vi fik lov at dele med hvalpene - Farvel bissebande og hjertelig tillykke til de nye hundeejere.

Nordskovens Adelsort er flyttet til Familien Mohr på Amager, hvor han har fået kaldenavnet Sofus.

Han skal bo sammen med en  retriver, en ældre gravhund og en hest.

Nordskovens Angelik er flyttet til familien Rotbøl Lynge i Nordsjælland, hvor hun har fået kaldenavnet Asja. Familien er allerede startet på aktiviteter i DGK Nordsjællandsudvalget og drømmer om at opdrætte et kuld hvalpe - Spændene!

Nordskovens Attityd den anden og Nordskovens Agger er flyttet til familien Juel Jensen på Fyn, hvor de har fået kaldenavnene Asti og, nå ja, Agger.

Hundene får ikke bare selskab af hinanden, familien har fuldtidslandbrug med kvæg og far Finn skal da også have hundene med på jagt.

Nordskovens Anemone er flyttet til Familien  Jessen i Østjylland, hvor hun har fået kaldenavnet Aya. Familiens to sønner glæder sig til at blive hundeejere for første gang.

Nordskovens Arvid er flyttet til familien Juel Hansen i Sydjyland, hvor han har fået kaldenavnet Nicki.

Familien glæder sig til at have en gravhund i huset igen, efter at deres ældre hund døde for nylig.

Nordskovens Agori er flyttet til familien Jul Rasmussen i Nordjylland, hvor han har fået kaldenavnet Winston.

Familien glæder sig til igen at have en gravhund på gården, efter at deres ældre hund døde for nylig.